Voksne

Kampen om Grønland. Foredrag med Steffen Kretz

Tid
15:00 - 17:00
Price
Billet: 249 DKK
Sted
Hovedbiblioteket
Østergade 25
7800 Skive
Grønland er ikke længere kun is, stilhed og ødemark. Øen er blevet centrum for et voksende storpolitisk opgør.

Oplev et aktuelt og engagerende foredrag med journalist og udenrigskorrespondent Steffen Kretz på Skive Bibliotek fredag den 13. marts kl. 15.00–17.00.

Kendt fra DR som en af Danmarks mest erfarne og respekterede journalister, tager Steffen Kretz publikum med ind bag kulisserne i stormagternes kamp om Grønland. Med mange års erfaring som korrespondent i både USA og Mellemøsten fortæller han, hvordan verdens største ø er blevet en vigtig brik i det globale magtspil.

Grønlands store råstofreserver og strategiske placering mellem Nordamerika, Europa og Arktis gør øen til et geopolitisk nøgleområde. Rusland opruster i nord, Kina viser stigende interesse, og USA ønsker at fastholde sin indflydelse. Vi har endda oplevet en amerikansk præsident lufte idéer om at overtage Grønland – som om et land kan sættes til salg.

Hvad betyder det for Danmark og Grønland, når stormagterne retter blikket mod Arktis?
Hvilken rolle spiller NATO – og hvilke konsekvenser kan udviklingen få for resten af verden?

Steffen Kretz leverer en nærværende og tankevækkende analyse af de kræfter, der trækker i Grønland lige nu – og af de udfordringer og muligheder, der følger med, når et lille rige og en stor ø havner i centrum for international interesse.

Pris: 249 kr. inkl. en forfriskning

Sikr dig en plads til dette foredrag – og få et nuanceret indblik i et af de mest afgørende geopolitiske spørgsmål i vores tid.