Biblioteket er gratis og nemt at bruge
Du er altid velkommen på Hovedbiblioteket i Østergade.
Her er masser af muligheder.
Du kan bl.a.
- deltage i vores arrangementer
- bruge pc’er
- drikke en kop kaffe eller kakao
- bruge vores studierum eller mødelokaler
- låne bøger, film, musik m.m.
- blive oprettet som bruger, så du kan høre netlydbøger eller læse e-bøger
- deltage i nogle af vores forskellige workshops
- finde en siddeplads, hvis du f.eks. skal skrive opgave
- høre foredrag
- læse aviser eller tidsskrifter
- blive en del af bibliotekets mange fællesskaber, f.eks. Strikkecafé, Opfinderiet, Babyfredag.
- se spændende udstillinger
og meget meget mere
På 1. sal finder du børnenes univers, hvor der er plads til både fordybelse og leg.
Klæd dig ud og gå ombord i børnebibliotekets skib, eller kom ned i gear med en god bog i én af vores hyggelige kroge.
Dyst mod familie og venner i de nyeste PlayStation spil, gå på opdagelse i vores interaktive gulvspil, Active Floor, eller slå jer ned med et af vores brætspil.
Desuden bliver der løbende afholdt forskellige arrangementer og workshops for børn.
Fakta om Hovedbiblioteket
Indviet september 2007
Bruttoareal: 3.350 m2
Totalentreprise: KPC-BYG A/S, Herning
Tegnet af: AA Arkitekter, Århus
Møbler: Magnus Olesen A/S, Durup – Boel
Jensen Interiør A/S – Sakwa A/S, Skive
Byggeudgifter: ca. 35 mio. kr.