Voksne

Bævergejl og muldvarpefedt – de kloges råd om brugen af dyr og mennesker i folkemedicinen

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 85 kr.
Sted
Hovedbiblioteket
Østergade 25,
7800 Skive
Med fokus på Skive-egnen

v/ bogens forfattere, mor og datter, Inge Kjær Kristensen og Mette Kjær

Arrangementet inviterer ind i den forunderlige verden før lægerne i slutningen af 1800-tallet blev dominerende i sygdomsbehandlingen. Dengang var det husmoderen og de kloge mænd og koner, der stod for behandlingen – med viden, som gik i arv fra generation til generation.

Med udgangspunkt i Skive-egnen fortælles der om behandlinger med både dyr og planter, krydret med bønner, besværgelser og magiske remser. En central kilde er de såkaldte Cyprianus-bøger – hemmelige opskriftsbøger, som kun de kloge måtte læse i. Både ”Estvad-Cyprianus”, der befinder sig i Dansk Folkemindesamling, og en nyopdaget ”Skive-Cyprianus” præsenteres. Aftenen afrundes med et blik på, hvad der minder om – og hvad der adskiller sig fra – vores egen tid.

Undervejs bliver der bl.a. sat fokus på råd som:

  • behandling af vorter og bylder med en handske fuld af regnorm
  • en levende mus i en pandekage mod sengevædning
  • brændenældefrø i øl mod ”gammel hoste”
  • vejbredvand til at vaske ansigt ved smitte
  • sennepsfrø strøet rundt om huset for at holde det onde ude

     

Pris: 85 kr. inkl. kaffe og kage.