Når fortiden påvirker nutiden
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 75 kr.
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Østergade 25,
7800 Skive
Bibliotek
HovedbiblioteketForedraget handler om, hvordan traumer kan påvirke vores reaktioner, relationer og liv som vokse. Hvorfor reagerer vi nogle gange voldsomt på noget, der egentlig virker som en lille ting?
Hvorfor kan bestemte mennesker, ord eller situationer ramme noget i os, som er svært at forklare? Og hvorfor kan vi blive ved med at gentage de samme reaktioner eller mønstre, selvom vi egentlig godt ved, at vi gerne vil gøre noget andet?
I dette foredrag sætter Anna Mette Strøm Dahl fokus på, hvordan oplevelser fra vores fortid kan påvirke os langt ind i voksenlivet – også oplevelser, vi måske ikke længere husker eller forbinder med det, vi oplever i dag.
Når vi taler om traumer, tænker vi måske ofte på de store og voldsomme hændelser. Men påvirkningen kan også opstå gennem det, der ofte beskrives som hverdagstraumer – gentagne eller enkeltstående oplevelser fra barndommen, hvor vi f.eks. har følt os forkerte, overset, afvist, utrygge eller ikke har haft mulighed for at sige fra.
Som børn gør vi det, der er nødvendigt for at høre til og føle os trygge. Vi tilpasser os, holder vores følelser tilbage, bliver dygtige, stille, hjælpsomme eller tager ansvar. Med tiden kan disse strategier blive så automatiske, at vi ikke længere lægger mærke til dem. Men de kan stadig påvirke vores selvværd, relationer, grænser og reaktioner som voksne.
Kroppen og nervesystemet spiller en vigtig rolle.
Når noget minder os om tidligere oplevelser, kan kroppen reagere, før vi når at tænke over, hvad der sker. Vi kan blive urolige, vrede, kede af det, lukke ned, få lyst til at flygte eller mærke spændinger og uro i kroppen.
Anna Mette fortæller om, hvordan hun som traumeterapeut arbejder med sammenhængen mellem krop, følelser, nervesystem og tidligere oplevelser, og hvordan følelsesforløsende traumeterapi kan bruges til at skabe mere ro og nye muligheder for reaktion.
Med udgangspunkt i sin mangeårige erfaring fra psykiatrien, sin egen historie og eksempler fra sit arbejde fortæller hun om de metoder, hun anvender – blandt andet EFT-Tapping.
Foredraget handler ikke om at finde fejl i vores fortid. Det handler om at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør – og hvordan vi kan begynde at skabe forandring.
Aftenen byder også på enkle selvhjælpsøvelser, som du kan bruge til at skabe mere ro og kontakt til dig selv i hverdagen.
Læs mere om Anna Mette Strøm Dahl på
www.traumeterapeuten.dk
Foredraget koster 75 kr. inkl. en forfriskning