Natur på nye måder

– oplev naturen i Skive sammen med biblioteket

Skive Bibliotek er med i det landsdækkende projekt Natur på nye måder, hvor vi sætter fokus på den lokale natur – fra fjorden og strandene til hede og skov – og inviterer flere til at opleve den på nye måder.

Projektet samler 10 biblioteker fra hele landet: Silkeborg, Hillerød, Slagelse, Albertslund, Rebild, Randers, Skive, Skanderborg, Holbæk og Gladsaxe. Sammen udvikler vi nye måder at bringe mennesker tættere på naturen.

I Skive Kommune vil vi, i samarbejde med lokale foreninger, naturvejledere og frivillige, udvikle aktiviteter med afsæt i naturen lige omkring os. Det kan være fælles ture, kreative aktiviteter, oplæsning under åben himmel eller arrangementer, hvor vi bliver klogere på naturen i vores nærområde.

Projektet handler om at gøre naturen til en naturlig del af hverdagen. Vi vil skabe oplevelser, der vækker nysgerrighed, ro og fællesskab – og som giver lyst til at bruge naturen mere, uanset om man er vant til det eller ej.

Som bibliotek er vi med til at samle trådene og skabe nye forbindelser: Vi kobler viden, litteratur og lokale kræfter og bringer dem ud i naturen. På den måde bliver Skive Bibliotek en indgang til nye oplevelser – både inde og ude.

Vi glæder os til at invitere jer med ud i naturen!

Er du interesseret i at høre mere, eller har du lyst til at samarbejde om et arrangement, kan du henvende dig til Ea Degnebolig Svendsen - eads@skivekommune.dk