Bogbussen

Adresse
Østergade 25,
7800 Skive
Telefon
21 27 63 05

Bogbussen er dit mobile bibliotek

Bogbussen kører fire dage om ugen og holder 23 forskellige steder i kommunen. I bogbussen kan du låne alle slags materialer: bøger, tidsskrifter, spil og  film – både til børn og voksne.

Du kan bestille eller reservere materialer fra Hovedbiblioteket eller fra andre biblioteker og hente dem i bussen. Hvis du har særlige ønsker, kan du ringe til Hovedbiblioteket inden kl. 12. Hvis materialerne er hjemme, kommer de med samme dag.  Husk at vælge holdeplads, når du selv reserverer bøger.

På holdepladserne i Roslev, Junget, Selde, Fur og Breum kan du hente dine reservationer i det lokale supermarked (Menu/Dagli’Brugsen), hvis du ikke når bogbussen. Du kan også aflevere lånte materialer samme sted. Spørg i bogbussen, hvis du vil vide mere om ordningen. 

Alt, hvad du låner i bussen, kan du aflevere på Hovedbiblioteket – og omvendt.

Vær opmærksom på, at bussen ikke kører i skolernes ferie. Se køreplanen for detaljer.