
- Date
- Tid
- 18:45 - 21:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Østergade 25
7800 Skive
Danmark
En af verdens mest læste forfattere er gæst på International Forfatterscene, nemlig Dan Brown. Og hans forfatterskab passer særdeles godt til Det Kgl. Bibliotek.
I hans univers spiller hemmelige manuskripter og glemte dokumenter nemlig en stor rolle. Kryptiske spor er gemt i gamle biblioteker, Louvres samlinger og Vatikanets arkiver - og de fører hovedpersonerne gennem lag af historie og myte, og viser hvordan et nationalbiblioteks arkiver er en skattekiste af autentiske historiske vidnesbyrd, der venter på at blive genopdaget.
Dan Brown har skrevet otte internationale bestsellere, heriblandt Da Vinci Mysteriet, som er blevet en af de mest solgte bøger nogensinde. Hans spændingsromaner er elsket af læsere verden over og har været genstand for intellektuelle debatter og spekulationer. Hans forfatterskab tæller blandet andet Oprindelse, Inferno, Det forsvundne tegn, Engle og dæmoner og ikke mindst bestsellerbørnebogen Vild symfoni. Browns romaner udkommer på 56 sprog og er foreløbig trykt i over 250 millioner eksemplarer.
På den gamle læsesal vil Dan Brown blandet andet tale om sin nye bog Den ultimative hemmelighed, som er en tankevækkende, overraskende og underholdende efterfølger til de internationale fænomener Da Vinci Mysteriet, Engle og dæmoner og Oprindelse.
Vi mødes kl. 18.45. Biblioteket vil være vært for en kop kaffe/te.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.