Adam Jon Kronegh, der er arkivar og kendt fra DR´s Forsvundne Arvinger tager os med ind i Rigsarkivets arkiver og viser, hvordan slægtsforskning kan give indsigt i både familiehistorie og identitet. Mange af os stiller spørgsmål om, hvem vi er og hvor vi kommer fra. Gennem gamle arkivalier kan svarene ofte findes. Dine forfædre lever videre i dig, og slægtsforskning handler derfor ikke kun om navne og datoer, men også om at forstå sig selv gennem sin slægt.
-
-
- 19:00 - 21:00
- Østergade 25
7800 Skive
Billet:
145 DKK
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- Danske Slægtsforskere - Skive
Med udgangspunkt i sin mangeårige erfaring som arkivar og sin topaktuelle bog ”Med Adam i arkivet” fortæller Adam om arbejdet med Rigsarkivets enorme samlinger, om at samle brikkerne i det store historiske puslespil og om de mange mysterier og eventyrlige opdagelser, der kan opstå undervejs. Han giver inspiration til, hvordan arkivalierne kan bruges i praksis, og viser, at Rigsarkivet gemmer på sande historier — store som små — om danskerne gennem de sidste 200 år.
Kunsten er at lede efter dem de rigtige steder.
Foredraget koster 145 kr. inkl. en forfriskning i pausen
Arrangører: Danske Slægtsforskere - Skive og Skive Bibliotek