Bogcafé - Parforhold og relationer set gennem litteraturens briller

Hvordan skildrer litteraturen kærlighed, samliv og de mange facetter af menneskelige relationer?
Date
Tid
18:30 - 21:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
2. sal
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Østergade 25
7800 Skive
Danmark

I efterårets bogcafé inviterer bibliotekets formidlere dig med på en inspirerende rejse gennem bøger, der på hver sin måde kredser om parforhold og relationer. Emnet er bredt og vedkommende – og litteraturen giver både stof til eftertanke og grobund for gode samtaler.

Du vil få smagsprøver på alt fra faglitteratur og biografier til krimier, digte og skønlitterære værker – alle med relationer som omdrejningspunkt.

Bogcaféen er en del af et samarbejde med KSA og markerer afslutningen på en temauge i Viborg Stift (uge 45), hvor fokus er rettet mod parforhold og relationer.

Vi begynder aftenen med bobler og lidt sødt og du får udleveret en liste over de anbefalede bøger. Senere serveres kaffe/te og kage.

Tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede pladser. 

Pris 50 kr. inkl. bobler og kaffe/the i pausen.