Samuel Rachlin foredrag

Populisme og den nye verdensorden
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 150 DKK
Sted
Skive Theater
I samarbejde med
  • Skive Bibliotek
  • Skive Theater
Adresse

Skive Theater
Theaterpladsen 10
7800 Skive
Danmark

Et foredrag til tiden – en tid og en verden, der står i opbruddets tegn med store geopolitiske omvæltninger. Vi lever i populismens tid med politiske, sociale og kulturelle sammenstød midt i den teknologiske revolution. Der er frit slag i en udvikling, hvor det er ved at blive stadig vanskeligere at skelne mellem sandhed og løgn i en verden, hvor teknologien har nedbrudt adfærdsmønstre og regler efter opskriften ”anything goes”, alt er tilladt.

EU er under pres fra en populistisk bølge, der er skyllet ind over verden. Populisterne ønsker at skifte det eksisterende system ud med en ny politisk model og et nyt værdisæt. De spiller op til vælgernes vrede og skuffelse over tabet af den verden, de kendte. Populisterne lover guld og grønne skove, hvis de kommer til magten.
Samuel Rachlin ser nærmere på, hvordan populisterne svælger i polarisering ved at sprede kaos og forvirring og ved at ophidse vælgerne mod de fremmede, de etablerede partier og de eliter, der beriger sig på folkets bekostning.

Om Samuel Rachlin
Samuel Rachlin, en foredragsholder der fletter historiske fakta med personlige fortællinger fra sit globale liv. Fra barndommen i USSR til nøglebegivenheder i amerikansk politik, formidler Samuel sine erfaringer som journalist og udenrigskorrespondent med dyb indlevelse og viden.

Dato: Torsdag den 18. september 2025 kl. 19 – 21. Pris: 150 kr. Teatersalen Skive
Der vil i pausen være mulighed for at købe forfriskninger i baren efterfulgt af diskussion og samtale med Samuel Rachlin.

Skive Folkeuniversitet Foredragsrække

Demokratiet i krise? Tid til at tænke

Om foredragsrækken:

Vi siger så tit ”det er frygtelig, skræmmende, bekymrende dét, der sker i verden, men vi kan jo ikke gøre noget ved det” og derefter ”Tænk ikke på det”.

Men måske er det netop vigtigt at vi tænker, stopper op og ser på vores egen lille verden i forhold til det, der sker på den store scene. Måske tid til at gøre noget unyttigt, som det at tænke. Vi har så travlt med alt det vi skal og ikke mindst skal nå, at vi ikke tænker over det vi gør.

Når vi ser demokratiet under pres i såvel USA som flere steder i Europa samt hvad der udspiller sig i Rusland lige nu, har vi brug for at komme bagom, få indsigt og viden, altså få nogle redskaber til i det mindste at prøve at forstå.
Og når vi taler om redskaber, mener vi, at kunne tænke og tale med de tænkere, der allerede har tænkt og beskrevet dét at tænke.

Vi har valgt at fokusere på Grundtvig og Hanna Arendts tænkning, da de lyser os op i hovedet i dag.

Og hvorfor det ? Det håber vi, at de udvalgte foredragsholdere kan uddybe og fortælle os mere om.