
Biblioteket udvider med unikt tilbud til landdistrikter
LåneRiget er tænkt og udviklet som et supplement til bibliotekets øvrige biblioteksbetjening i Skive og Bogbussen. LåneRiget vil køre på forsøgsbasis det første års tid og derefter vil biblioteket ud fra de erfaringer det er draget - gøre tilbuddet permanent.
Med udgangspunkt i en beboelsesvogn, hvor det gamle indhold blev skraldet væk, udviklede biblioteket, i samarbejde med BOMI, et hyggeligt biblioteksrum. Her er hylderne fyldt med bøger, der tilpasses den by, som LåneRiget besøger.
Udenpå er LåneRiget udsmykket med de unikke tegninger fra kunstneren Phuc Van Dang, som også har udsmykket bibliotekets bogbus.
Der hvor LåneRiget skiller sig ud fra bibliotekets øvrige tilbud er i det samarbejde, der bliver etableret mellem biblioteket og lokalsamfundet. Byen får biblioteket tættere på, og får samtidig mulighed for, sammen med biblioteket, at udvikle lokale kulturtilbud for borgerne i området.
I løber af det første år skal LåneRiget ud til fire byer i kommunen, hvor Selde er det første sted og Balling, som by nummer to modtager LåneRiget i starten af 2023.
For mere information kan bibliotekschef Vita Debel kontaktes på:
vide@skivekommune.dk og telefon 9915 7071/4050 7640
Eller Stinne Nielsen:
stbk@skivekommune.dk og telefon 9915 7046