Nattemørke – Forfatterforedrag med Louise Nielsen
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 30 DKK
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Østergade 25,
7800 Skive
Bibliotek
HovedbiblioteketI dette foredrag fortæller Louise Nielsen om processen bag Nattemørke, anden bog i serien Nattens Gerninger. Hun deler ærligt ud af de udfordringer, der følger med at skrive nr. 2 bog i en serie, forventningspres, personlige kampe og perioder, hvor lysten til at skrive har været helt væk.
Undervejs får publikum et kig ind i maskinrummet bag hendes krimier: Hvordan videreudvikler man karakterer, der allerede har fået liv på siderne, og hvordan skaber man et endnu mørkere og mere komplekst plot? Foredraget giver samtidig et indblik i universet fra debutromanen Nattevandrer og de familiehemmeligheder og menneskelige dilemmaer, der løber som en rød tråd gennem serien.
Louise Nielsen (f. 1974) er opvokset i Skive og har haft en passion for at skrive, siden hun lærte alfabetet. Hun debuterede som forfatter med Nattevandrer, første bind i krimiserien Nattens Gerninger, der er planlagt til fire bind og primært udspiller sig i og omkring Sønderborg. Hun er stor fan af hårdkogte krimier, nervepirrende gyserfilm og alt, der kan få hårene til at rejse sig – og i foredraget inviterer hun publikum med ind i sit mørke, sydjyske krimiunivers.
Foredraget koster 30 kr. inkl. Kaffe/te og kage