Hvad mener du med det?
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 100 DKK
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Østergade 25,
7800 Skive
Bibliotek
HovedbiblioteketHvis du til tider kender til at være drænet for energi, måske kender til at have personer i dit liv, der fylder lige rigeligt, eller du blot vil blive bedre til at forstå og tackle dine relationer – så er denne temaaften netop for dig.
Med aftenen vil du blive klogere på dig selv, dine relationer og få en masse mentale værktøjer til at stoppe overtænkning og finde mere ro i dig selv og dine relationer.
Kom med hvis du ønsker…
- at blive klogere på dit sind og dine vaner/relationer
- nye vinkler og praksisnære mentale værktøjer til at ændre dine relationer
- at blive din egen bedste ven og slippe for at have fokus på hvad andre tænker – at slippe overtænkning og pleasergenet
Formålet er, at du som deltager via oplæg, små øvelser og dialog får nogle lette praksisnære mentale værktøjer, som kan hjælpe dig i forhold til dine relationer. Du får viden fra den nyeste psykologiske forskning indenfor metakognitiv terapi, positiv psykologi, de 3 Principper og coaching.
Gitte Hedegaard som er foredragsholder, konsulent og coach vil denne aften dele ud af sin faglige viden og egne erfaringer. Hun har gennemlevet en barsk opvækst med en skizofren mor, alkohol i hjemmet, seksuelle overgreb, spiseforstyrrelse og haft et voksenliv med flere depressioner og angst og er diagnosticeret med ADHD og bipolar lidelse. Som Gitte siger: ”Jeg har levet det meste af mit liv med at prøve på/forsøge at ”passe ind”. Jeg var pleaseren der forsøgte at gøre alle andre tilfredse og trådte på mig selv igen og igen og igen. Først da jeg satte fokus på og arbejdede med mine relationer, fandt jeg hjem i mig selv”
Med aftenen vil du blive klogere på, hvordan du kan slippe de relationer, der fylder negativt i dit liv og få styr på de negative tanker og den overtænkning som ofte følger med. Du vil blive klogere på dig selv og få muligheden for at slippe de ting fra fortiden, som dræner dig.
Foredraget koster 100 kr. inkl. en forfriskning i en indlagt pause