Krigens dilemma
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 100 DKK
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Østergade 25,
7800 Skive
Bibliotek
HovedbiblioteketI samarbejde med
Ældresagen i Skive-Spøttrup-SundsøreVictor Greve har som feltpræst i hæren, været udsendt til nogle af verdens mest konfliktfyldte områder. Med udgangspunkt i sine egne oplevelser bringer han publikum helt tæt på krigens dilemmaer, de menneskelige omkostninger – og den svære hjemkomst til Danmark.
Han deler sin historie fra frontlinjen i Afghanistan, hvor han, som sjælesørger for danske soldater, dagligt stod ansigt til ansigt med livets skrøbelighed og dødens realitet. Men det blev ikke kun oplevelserne fra krigszonen, der satte varige spor.
Ved hjemkomsten havnede Victor Greve i centrum af en voldsom mediestorm. Historier i pressen beskyldte ham for aktiv deltagelse i kamphandlinger – det førte til en sigtelse med risiko for en livsvarig fængselsdom og skabte stor debat blandt både politikere og kirkelige ledere.
Gennem mere end et halvt år fyldte sagen i medierne, samtidig med at Victor Greve stod midt i en personlig krise, hvor kampen ikke længere kun foregik i Afghanistan – men også i Danmark.
Foredraget giver et råt og ærligt indblik i konsekvenserne af de valg, der træffes under ekstreme forhold. Med afsæt i sine oplevelser stiller Victor Greve skarpt på nogle af livets største spørgsmål: Hvad er et menneskeliv værd? Hvordan fastholder man håb, når alt synes tabt? Og hvordan finder man mening, når man står alene i stormens øje?
Med nærvær og autenticitet sætter Greve ord på krigens virkelighed, ansvaret som feltpræst og den svære proces med at vende hjem til et liv, der aldrig bliver det samme.
Historien er ikke blot en beretning fra Helmand – den er en autentisk og barsk fortælling om krise, valg og menneskelig styrke.
”Kuglerne flyver om ørerne på os – jeg ligger på en åben mark midt i Helmands umenneskelige varme uden form for dækning. Pludseligt kommer tanken: I dag er en god dag at dø.”
Foredraget koster 100 kr. inkl. en forfriskning
Arrangører: Ældresagen i Skive-Spøttrup-Sundsøre og Skive Bibliotek