På ti X-bannere vises 50 af hans bedste malerier, suppleret af fem bannere, der fortæller om hans liv og kunstneriske udvikling.
Churchill fandt maleriet som et fristed midt i politiske stormvejr og udfoldede sig især inden for impressionistiske landskaber – ofte fra sit hjem Chartwell eller rejser til bl.a. Sydfrankrig, Ægypten og Marokko. Under pseudonymet Charles Morin skabte han omkring 500 værker gennem sit liv.
Udstillingen, skabt af Niels Bjerre fra Frederiksberg og tidligere vist på Frederiksberg Rådhus, kan opleves på biblioteket frem til søndag den 1. marts.