Åben læsekreds

v/ provst Betty Grønne Ahrenfeldt
Tid
19:30 - 21:00
Pris
Billet: Gratis
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Østergade 25
7800 Skive
Danmark

Få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning tvinges et barn alene på flugt. En menneskeflok, der især består af kvinder og børn, vandrer gennem et snedækket Østpreussen i håb om at finde sikkerhed. Sammen med Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer barnet ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge, i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer barnet kun om ét; at blive genforenet med sin familie.

I denne åbne læsekreds har du mulighed for at diskutere din læseoplevelse med andre. Provst Betty Grønne Arenfeldt vil åbne og lede samtalen. Du skal gerne have læst eller lyttet til bogen ”Sange om stilhed og hjem”, men ellers kræver det ingen forberedelse.

Der vil stå 15 eksemplarer af bogen på læsekredsreolen på Skive Bibliotek. Afhentes først til mølle. Bøgerne er kun reserveret til læsekredsen, og udlånes ved henvendelse til personalet ved infoskranken.
Arrangementet er en del af projektet ’Talk about it’, hvor vi sætter fokus på forskellige tabuer. 
I aften har vi fokus på døden og den svære samtale.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig, da der er begrænset antal pladser.