Udstilling: Livsnyderne

Kunstserien Livsnyderne af Camilla Holm er en varm hyldest til livets små glæder og til menneskers skæve, skønne karaktertræk, der oser af personlighed.
Date
Tid
07:00 - 22:00
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Østergade 25
7800 Skive
Danmark

Camilla Holm er født og opvokset i Skive, nu bosat i Aarhus, hvor hun sammen med sin kæreste Lasse driver sit eget kunst- og designstudio. Gennem kunsten sætter hun sin krøllede, kreative hjerne fri og lader verden sprudle af energi, farver og skæve idéer.

Camilla elsker at observere mennesker og fange de små, ærlige øjeblikke, der afslører noget særligt ved os – et blik, en kropsholdning, en mimik. Det er netop de glimt af menneskelighed, hun forsøger at indfange på lærredet – med humor, varme og masser af personlighed.

I atelieret leger hun med farver, pensler og alt, hvad der kan skabe liv. Hun giver bevidst plads til skævhederne – for det er dem, der gør et værk levende.

Yderligere information kan findes på www.camillaholm.com eller på Instagram @camillaholmstudio

Udstillingsperiode: 7.12.-25.12. 2025