Jazzportrætter

Fotografen Ole Brask og tegneren Klaus Albrechtsen portrætterede den internationale jazz-elite fra 1960’erne og frem. Et udvalg af deres fantastiske billeder kan ses på Skive Bibliotek i maj måned. Der er blandt andet portrætter af saxofonisterne Ben Webster og Dexter Gordon, klarinettisten Benny Goodman og orkesterlederen Duke Ellington
Date
Tid
07:00 - 22:00
Sted
2. sal
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Østergade 25
7800 Skive
Danmark

Den danske fotograf Ole Brask (1935-2009) boede og arbejdede i årene 1959-1989 i New York, London og Paris. Her dannede han venskaber med en lang række jazzmusikere, blandt andet de ni som er portrætteret i denne udstilling.

Portrættegningerne er af tegner Klaus Albrectsen (1932- ). Gennem hustruen Lizzie fik han tæt kontakt med Duke Ellington, og senere blev det også til venskab med Dexter Gordon.

Udstillingen er udviklet og produceret i et samarbejde mellem Syddansk Universitetsbibliotek, Vejle Bibliotekerne og Bibzoom. Alle portrætter er en del af Syddansk Universitets store jazzsamling.

Udstillingsperiode: 6.5.-25.5. 2025