Ufrivilligt skolefravær er ikke nogens skyld

Børns mistrivsel og ufrivillige skolefravær er øget markant i de senere år. Vi vælger ofte at se det som et problem hos barnet eller lede efter skyldige blandt de voksne omkring barnet. Vi føler skam, skyld og magtesløshed og gør alt vi kan for at få barnet tilbage i skolen. 

Eller vi kan vælge at lytte til hvad barnet faktisk prøver at sige med sin adfærd. For måske er skolevægring i virkeligheden ikke et nederlag, men et stille, kraftfuldt råb om forandring. Ikke kun for det enkelte barn, men for hele vores uddannelsessystem og samfund. Måske er skolevægring en sund reaktion på et samfund i ubalance. 

Tænk nu hvis vi sammen kunne skabe en ny fortælling om børn, skole og fremtid. En skole og et samfund med plads til følsomhed, forskellighed, kreativitet og kærlighed. Med tillid til barnets helt unikke gnist og naturlige lyst til læring.  

Mød Elinna Lenora Stokka der er socialantropolog, psykoterapeut, kreativitetsvejleder og mor til to unge med massivt skolefravær. Med varme og rebelsk skarphed undersøger hun fænomenet skolevægring fra mange forskellige faglige vinkler. Hun trækker ind erfaringer som mor, underviser og kunstner på et kunstnerisk værksted for unge med skolevægring i Viborg. Foredraget blander faglig indsigt med fortællinger fra virkeligheden, billeder og stemninger, der åbner for forståelse, håb og nye perspektiver.