Nyhed

Børn - Ingen bøder!

Fra 1. juni er biblioteket gebyrfrit for alle under 18 år

Af Stinne Nielsen

Fra 1. juni er biblioteket gebyrfrit for alle under 18 år
Er du under 18 år, kan du fra den 1. juni 2025 låne bøger og andre materialer hos os uden at bekymre dig om gebyrer – selv hvis du skulle komme til at aflevere lidt for sent.
 

Kan jeg så beholde bøgerne lige så længe, jeg har lyst?
Nej, selvfølgelig ikke. Lånte bøger og andre materialer skal naturligvis afleveres tilbage til os. Husk at aflevere lån til tiden, så andre kan få glæde af dem.

Hvis afleveringsfristen overskrides med 28 dage, betragter vi materialet som bortkommet, og så skal du betale erstatning. Erstatningsprisen er væsentlig dyrere end et gebyr. Så afleverer du til tiden, vinder både du og vi.
 

Hvad med gamle gebyrer?
Gebyrer fra før 1. juni 2025 skal du stadig betale.
 

Hvorfor fjerner biblioteket gebyret?
Erfaringer fra andre biblioteker peger på, at fjernelse af gebyrer giver flere lånere - bl.a. fordi unge og børnefamilier nogle gange holder sig tilbage fra at låne af bekymring for at glemme afleveringsfrister. 

Formålet med ordningen er også at motivere flere børn og unge til at låne bøger og styrke deres læseglæde og læselyst. Tiltaget er en del af Kulturministeriets landsdækkende initiativ: ”National indsats for børn og unges læseglæde.” 

 Så kig forbi og lån løs af alle vores mange spændende bøger, film, spil, musik og tidsskrifter!