Kultur tæt på
Store oplevelser i vante rammer
Et helt nyt tilbud fra Skive Bibliotek ser dagens lys.
Vi flytter biblioteket ud af huset og kommer ud til jer – det kan være i dit eget hjem, i klubhuset, forsamlingshuset eller andre lokale mødesteder. Vi møder jer der hvor I er!
Vi tilpasser aktiviteterne til jeres ønsker og behov, så alle kan være med. Sammen vil vi skabe gode oplevelser tæt på jer og være med til at styrke de lokale fællesskaber i hele Skive Kommune.
Tilbuddet er gratis.
Det vi tilbyder er:
- Fælleslæsning, - sammen om litteraturen.
Vi læser og snakker sammen om en tekst, ingen har læst på forhånd - en oplagt mulighed for at dele læseoplevelser og tanker med andre.
Målgruppe: Voksne, min. 8 deltagere, varighed 1 - 1 ½ time
- Hyg og lyt, - højtlæsning for voksne
Vi tilbyder højtlæsning for voksne af spændende og underfundige tekster. Det kan være et uddrag af en roman, en novelle eller noget helt tredje. I velkomne til at sidde med strikketøj eller andet håndarbejde, mens I læner jeg tilbage og nyder en god historie.
Målgruppe: Voksne, min. 8 deltagere, varighed 1 - 1 ½ time
- Biblioteket anbefaler, -en bogcafe med inspiration til din næste bog/læsning
Få inspiration til din næste gode læseoplevelse, når vi præsenterer nyere litteratur som f.eks. den spændende krimi, det uhyggelige gys, den hjertevarme romantik eller bogen, der inviterer til de mere dybdegående samtaler i læsekredsen.
Vi tilpasser bogcafeen til jeres ønsker og behov.
Målgruppe: Voksne, min. 8 deltagere, varighed 1 ½ - 2 time
- Debatcafe
Vi faciliterer samtaler om lokale eller aktuelle emner, hvad der nu optager jer. Det kan være alt fra kultur og samfund til natur og historie. Lad os sammen skabe en inspirerende og meningsfuld dialog.
Målgruppe: Voksne, min. 8 deltagere, varighed 1 ½ - 2 time
Vil du gerne høre mere om tilbuddet eller booke et arrangement så kontakt Ea D. Svendsen på mail eads@skivekommune.dk eller telefon 99157062.