Nyhed

Doner dit tøj og red verdens skove

Hjælp Skive Gymnasiums Grønne Råd og Skive Bibliotek med at samle tøj ind.
Fra den 1. september til den 13. september.

Af Peter Andersen

Det Grønne Råd deltager på Green Innovation Week med deres tøjbazar.

Har du tøj, du ikke længere bruger, så lad andre få glæde af det og støt samtidig en god sag. Husk at tøjet skal være rent og pænt og uden huller😊

Du kan aflevere tøjet i stueetagen på Skive Bibliotek i åbningstiden (7.00-22.00)

Pengene, som Det Grønne Råd tjener gennem tøjbazaren, går til køb af regnskovscertifikater, der støtter Verdens Skoves arbejde med at bevare skove i Syd-, Øst- og Mellemafrika. 

Det Grønne Råd har et mål om at opkøbe et regnskovsareal, der svarer til arealet af Skive Gymnasium.

Arrangør: Skive Bibliotek og Det Grønne Råd fra Skive Gymnasium.