Udstilling

Orange the World på Skive Bibliotek

Tid
07:00 - 22:00
Sted
Hovedbiblioteket
Østergade 25,
7800 Skive
Fra 25. november til 10. december kan du opleve Orange the World på Skive Bibliotek. Inner Wheel Skive står bag en udstilling, der sætter fokus på vold mod kvinder og retten til et liv uden vold.

Biblioteket bakker op med en bogudstilling, hvor du kan finde romaner, personlige fortællinger og faglitteratur, der belyser temaet fra forskellige vinkler.

Som en del af markeringen har Skive Kommune meddelt, at der tændes orange lys på rundkørslerne ved Borgen, Solen og Vestenvinden samt på den lille jernbanebro over åen. De orange lys skal være med til at synliggøre kampagnens budskab i bybilledet.

Orange the World er en global FN-kampagne, hvor farven orange symboliserer håb om en fremtid uden vold. Kig forbi biblioteket og vær med til at sætte fokus på en sag, der angår os alle.