- Date
- Tid
- 16:30 - 18:30
- Pris
-
Billet: 90 DKK
- Sted
- Ørslev Kloster, Hjelskovvej 15, 7840 Højslev
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- Foreningen Ørslev Kloster
- Adresse
-
Østergade 25
7800 Skive
Danmark
Ørslev Kloster har en historie, der strækker sig helt tilbage til anden halvdel af 1100-tallet. Det blev oprindeligt opført som nonnekloster, men har siden gennemgået flere forvandlinger og fungeret som herregård. Bygningerne er blevet ombygget ad flere omgange, og i begyndelsen af 1900-tallet stod klosteret i alvorligt forfald. Først da Nationalmuseet greb ind i 1920’erne, blev store dele af bygningsværket sikret.
En skelsættende begivenhed fandt sted i sommeren 1928, da Komtesse Olga Sponneck cyklede forbi det forfaldne kloster. Hun forelskede sig i stedet og besluttede at redde det fra ruin. Det er begyndelsen på klosterets nuværende funktion, som også forfatteren Peter Seeberg har haft stor indflydelse på.
Siden 1969 har Ørslev Kloster fungeret som et af Nordens ældste og mest anerkendte arbejdsrefugier. Det drives i dag af den almennyttig forening ”Ørslev Kloster”.
Efter rundvisningen vil en af bibliotekets dygtige formidlere læse højt af nøje udvalgt litteratur. Imens kan du nyde en kop kaffe eller te og lade dagens indtryk bundfælde sig.
Mødested: Ved indgangen til Ørslev Kloster, Hjelskovvej 15, 7840 Højslev kl. 16:30.
Omvisningen koster 90 kr. inkl. kaffe/te og er den syvende og sidste i rækken af de syv vandringer med højtlæsning i anledning af Skives 700-års Købstadsjubilæum
Bemærk der er et begrænset antal billetter
Arrangører: Foreningen Ørslev Kloster og Skive Bibliotek