
- Date
- Tid
- 07:00 - 22:00
Sommerbogen er en landsdækkende læsekonkurrence for børn i alderen 6-15 år, der skal motivere børn og unge til at holde læselysten ved lige i løbet af den lange sommerferie. Ved at læse og anbefale 3 bøger, samt løse 10 læseudfordringer, har du mulighed for at vinde lækre præmier.
Afleverer du dit udfyldte udfordringsark her på Skive Børnebibliotek får du en gratis valgfri bog, og deltager samtidig i lodtrækningen om 3 stk. gavekort til Skive Handel á 500 kr.
Derudover deltager du også automatisk i den landsdækkende konkurrence, hvor 3 vindere får lov til at tømme en boghandel på 5 minutter.
Gå sammen på opdagelse i Sommerbogs-udstillingen på 1. sal, hvor der er inspiration at hente for både små og store læsere. Som noget nyt kan forældre – og alle andre over 15 år – snuppe et udfordringsark til voksne. På den måde har forældre mulighed for at støtte op om læselysten, eller bare udfordre egen sommerlæsning.
I den betjente åbningstid er der naturligvis også altid mulighed for at gribe fat i en børnebibliotekar, der står klar med gode fif, vejledning og inspiration.
Sådan gør du for at være med:
Du kan deltage i Sommerbogen fra den 13. juni til den 16. august 2025
- Hent et udfordringsark på biblioteket eller i bogbussen fra den 13. juni
- Læs 3 bøger og løs 10 af læseudfordringerne
- Udfyld de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
- Aflever det udfyldte udfordringsark på biblioteket senest den 16. august
- Få en gratis bog og deltag i lodtrækningen om gavekort på 500 kr. til Skive Handel
- Og få chancen for at tømme en boghandel på 5 minutter
(OBS! I bogbussen dog kun frem til og med den 26. juni)
Kniber det med at nå forbi biblioteket og hente et udfordringsark, kan du også finde det på www.sommerbogen.dk og printe det selv!