For alle

Se foråret vågne – sansetur med litteratur

Tid
09:00 - 12:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Mødested:

Holmgårdvej 8, ved enden af en lang grusvej
7870 Roslev

Tag med Skive Bibliotek ud at se foråret vågne ved Roslev. Vi sætter tempoet ned med skovbad, stillevandring, bål, højtlæsning og hygge – en rolig formiddag med natur, nærvær og litteratur.

På turen bruger vi naturen som et frirum fra hverdagen. Vi går stille, kigger efter forårstegn i skov og landskab og giver os tid til ro og eftertanke. Undervejs prøver vi skovbad og stillevandring, og vi ser, hvad vi møder på vejen – måske er vi heldige at få øje på et rådyr eller dådyr mellem træerne.

Til slut samles vi omkring bålet, hvor der er hygge og en varm kop i hånden, mens der bliver læst højt af udvalgte tekster.

Turen er tænkt som en stille pause, hvor natur og litteratur får lov at følges ad. Alle er velkomne.

Praktisk:
Husk tøj efter vejret, gode sko og gerne et tæppe eller siddeunderlag

Mødested: Holmgårdvej 8, 7870 Roslev, ved enden af en lang grusvej.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede pladser.