
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 150 DKK
- Sted
- Skive Theater
- I samarbejde med
-
- Skive Bibliotek
- Skive Theater
- Adresse
-
Skive Theater
Theaterpladsen 10
7800 Skive
Danmark
Et foredrag til tiden - en tid og en verden, der står i opbruddets tegn med store geopolitiske omvæltninger. Vi lever i populismens tid med politiske, sociale og kulturelle sammenstød midt i den teknologiske revolution. Der er frit slag i en udvikling, hvor det er ved at blive stadig vanskeligere at skelne mellem sandhed og løgn i en verden, hvor teknologien har nedbrudt adfærdsmønstre og regler efter opskriften ”anything goes”, alt er tilladt.
EU er under pres fra en populistisk bølge, der er skyllet ind over verden. Populisterne ønsker at skifte det eksisterende system ud med en ny politisk model og et nyt værdisæt. De spiller op til vælgernes vrede og skuffelse over tabet af den verden, de kendte. Populisterne lover guld og grønne skove, hvis de kommer til magten.
Samuel Rachlin ser nærmere på, hvordan populisterne svælger i polarisering ved at sprede kaos og forvirring og ved at ophidse vælgerne mod de fremmede, de etablerede partier og de eliter, der beriger sig på folkets bekostning.
Om Samuel Rachlin
Samuel Rachlin, en foredragsholder der fletter historiske fakta med personlige fortællinger fra sit globale liv. Fra barndommen i USSR til nøglebegivenheder i amerikansk politik, formidler Samuel sine erfaringer som journalist og udenrigskorrespondent med dyb indlevelse og viden.
Dato: Torsdag den 18. september 2025 kl. 19 – 21. Pris: 150 kr. Teatersalen Skive
Der vil i pausen være mulighed for at købe forfriskninger i baren efterfulgt af diskussion og samtale med Samuel Rachlin.