Ude af drift
Ude af drift

Teknisk fejl i bibliotekets database

28.01.20
Vi oplever desværre periodiske udfald ved udsendelse af mails fra biblioteket

Det drejer sig bl.a. om påmindelser om aflevering, hjemkaldelser og meddelelser om afhentning af reservererede materialer. Vi arbejder på at løse problemet, men hvis du vil være helt sikker på at få besked, opfordrer vi til at tilføje mobilnummer i din brugerprofil og sige ja til ”Modtag servicemeddelelser per SMS”. Det kan gøres ved at logge på via hjemmesiden skivebibliotek.dk eller ved henvendelse til biblioteket/bogbussen.

Vi opfordrer også til at bruge appen der hedder ”Biblioteket”.

Med appen får du nem og enkel adgang til bibliotekets kernefunktioner på din telefon eller tablet. Du kan med appen søge og reservere materialer, finde arrangementer og åbningstider på biblioteket og få besked via push-notifikationer, når et materiale eksempelvis er klar til afhentning eller skal afleveres/fornys.

Google Play:
https://play.google.com/store/apps/details?id=app.redia.dk.biblioteket&h...

App Store:
https://apps.apple.com/dk/app/biblioteket/id827729275?l=da