Kodning

Skive Bibliotek sætter fokus på kodning

07.09.18
Stort fælles videnskabstema

Biblioteker landet over og Danmarks Radio hylder, belyser og begejstres over videnskaben i hele 2018. I efteråret er det kodning, der lægges under mikroskopet i temaet ”Viden Skaber os”

Kode er nutidens mest udbredte byggemateriale. Det er indbygget i dine smart devices, dine skærme, dit liv.

I uge 39 - 42 sætter landets biblioteker og DR fokus på hverdagens skjulte byggesten og giver dig oplevelser med kode, der skaber, ødelægger, lærer, leger, lever, beslutter eller gør dig klogere.

På biblioteket bliver det 4 spændende uger med udstillinger og aktiviteter for børn og voksne: Der bliver legedag med robotter, programmering med micro:bit, kurser i IT-sikkerhed, udstillinger og meget mere.

For nærmere info: Se hjemmesiden, Facebook og pressen i de kommende uger.

”Viden skaber os - kodning” er et tværgående samarbejde mellem DR og en lang række af landets biblioteker.
Bibliotekernes temasamarbejde er koordineret af Aalborg Bibliotekerne og er støttet af Slots – og Kulturstyrelsen.