Skive Bibliotek åbner onsdag d. 21. april

03.05.21
Få svar på nogle af de spørgsmål du eventuelt har

Artiklen bliver løbende opdateret … 

Hvad er åbningstiden?
Biblioteket har åbent:

  • Mandag: 9:00 – 18:00
  • Tirsdag: 9:00 – 18:00
  • Onsdag: 9:00 – 18:00
  • Torsdag: 9:00 – 18:00
  • Fredag:  9:00 – 17:00
  • Lørdag:  10:00 – 13:00 

Hvornår kan jeg ringe til biblioteket?
Alle hverdage fra 11.00 - 16.00
Lørdag 10.00 - 13.00
Tlf: 9915 7000

Er der selvbetjent bibliotek?
Nej. Vi melder ud på hjemmesiden og Facebook så snart vi åbner op for muligheden for selv at lukke sig ind med sundhedskortet. 

Skal jeg vise Coronapas?
Ja, det skal du, hvis du vil ind på biblioteket og du er 15 år eller derover.
Et Coronapas er gyldigt hvis:

  • Du er færdigvaccineret. Der skal desuden gå 14 dage efter, du har modtaget den sidste dosis, før du kan bruge din vaccination som gyldig dokumentation.
  • Du har haft corona inden for de seneste 14-180 dage
  • Du er testet negativ inden for de seneste 72 timer

Du kan vise dit Coronapas via din smartphone på Sundhed.dk eller app’en MinSundhed. Husk også ID (fx gult sundhedskort). Har du ikke en smartphone, så skal du selv printe dit Coronapas. Hvis du er fritaget for e-boks kan du få tilsendt et fysisk Coronapas.  Vejledning: Sådan bruger du Coronapas (åbner i nyt vindue)

Kan jeg stadig afhente reserveringer og bestilte bogposer ”ved døren” uden Coronapas?
Ja.  
Afhentning: Du kan stadig blive betjent ved døren, som du kender det fra nedlukningen. Her står du i vindfanget, imens vi henter dine reserveringer til dig (HUSK mundbind).  
Aflevering: Den store trækasse udenfor indgangen til afleverede materialer beholder vi også et stykke tid endnu. Her kan du aflevere uden at skulle vise Coronapas eller bære mundbind. 

Kan jeg afhente batterier til høreapparat uden Coronapas?
Ja. Du kan henvende dig ved døren (husk mundbind). Så finder vi batterier til dig. 

Hvad med gebyrer? Og afleveringsfrister?
Fra den 21. april og 14 dage frem (til og med den 5. maj) har du mulighed for at aflevere overskredne materialer, uden at der går gebyr på. Fra den 6. maj kommer der gebyr på materialer, der er afleveret for sent. 

Kan jeg benytte PC, printer og kopimaskine?
Ja. Husk et gyldigt Coronapas og mundbind.

Kan jeg læse aviser og tidsskrifter?
Ja. Husk et gyldigt Coronapas og mundbind. 

Kan jeg booke et mødelokale?
Ja. Husk et gyldigt Coronapas og mundbind. Husk også at overholde forsamlingsloftet.  

Afholdes der strikkecafé, arrangementer mv.?
Nej. Indtil videre regner vi med, at disse tilbud først kommer op og køre, når vi må samles flere indenfor. Hold jer orienteret her på hjemmesiden. 

Kører bogbussen?
Nej. Vi melder ud så snart bussen kører igen. Er du fast buslåner, kan du kontakte biblioteket og aftale udbringning og afhentning.  

Du er naturligvis også velkommen til at afhente dine reservationer og aflevere dine materialer på biblioteket (husk mundbind).