Covid-19 retningslinjer

28.10.20
Nye retningslinjer fra torsdag d. 29. oktober 2020

Fra og med torsdag d. 29. oktober skal du bære mundbind eller visir, når du kommer på Skive Bibliotek eller i bogbussen. Personalet vil ligeledes bære mundbind eller visir. Børn under 12 år er undtaget. Personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet er også undtaget.

Værnemidlerne skal bæres, når du bevæger dig rundt i biblioteket. Når du sidder på en stol, kan mundbindet tages af.

Hvis du har glemt et mundbind, kan du købe et i Info til 3 kr.

Arrangementer:

På biblioteket følger vi myndighedernes anvisninger og holder os orienterede om de gældende retningslinjer, så du kan føle dig tryg, når du deltager i vores arrangementer. Biblioteket er en kulturinstitution på linje med teatre, biografer og fodboldstadioner. Her gælder særlige regler som betyder, at biblioteket stadig kan afholde arrangementer med op til 500 personer, så længe publikum sidder ned med god afstand.

De nye Corona-restriktioner betyder dog, at vi må aflyse en del af vores arrangementer. Vi aflyser der, hvor vi ikke kan garantere, at forsamlingsforbud og afstandskrav overholdes.

Har du købt billet til et aflyst arrangement, får du naturligvis dine penge tilbage.

Vi opfordrer til, at du følger nøje med på skivebibliotek.dk og facebook.com/skivebibliotek for at holde dig opdateret om eventuelle aflysninger.

Derudover gælder det stadig

  • at du skal holde mindst 1 meters afstand til andre i biblioteksrummet.
  • at du skal huske at spritte af. Vi har stillet håndsprit til rådighed flere steder i biblioteksrummet.
  • at du skal blive hjemme hvis du føler dig syg.