Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
For voksne

Slægtshistorisk Dag

20.08.22
For godt 10 år siden startede den lokale slægtsforskerforening i Skive, og i den anledning afvikler foreningen en slægtshistorisk dag for at vise, hvad man kan arbejde med som slægtsforsker

Slægtshistorisk Dag Skive afholdes på Skive Bibliotek lørdag d. 20. august, hvor der bliver udstillinger med slægtsmapper, slægtstavler, dukkehuse med gammeldags interiør og gammeldags legetøj m.m.

Biblioteket bidrager med en udstilling af bøger om lokalhistorie, slægtsforskning, lokale slægter, gotisk håndskrift og andre materialer fra Skive og Salling.

Slægtsforskerforeningen vil på dagen tilbyde de fremmødte hjælp til at finde deres egen familie i kirkebøger og folketællinger, samt med at finde slægtninge på nettet. Desuden kan børn og barnlige sjæle få lov at skrive med fjerpen og blæk. Har man gode historier om sin familie, kan man få hjælp til at komme i gang med at skrive dem ned.

Endelig vil Skive Byarkiv stå for fremvisning af gamle ”Skive-film” og udstilling af billeder fra Skive i ældre tid, og de øvrige lokalarkiver samme med Museum Salling vil hjælpe med at søge efter billeder i databasen www.arkiv.dk.

Historisk Samfund for Skive og Omegn bidrager også med en stand, hvor man blandt andet kan bladre i og købe gamle udgaver af Skive-bogen.

Foregår på 1. sal.

Arrangører er Skive Byarkiv og de øvrige lokalarkiver i Salling, Museum Salling, Skive Bibliotek, Historisk Samfund for Skive og omegn, samt Danske Slægtsforskere - Skive.