Billeder af Morten Pape og Thomas Korsgaard

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
125 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
For voksne

Mød Morten Pape og Thomas Korsgaard

28.10.20
De to forfattere sætter hinanden stævne, for at tale om deres romaner og ligheder og forskelligheder i deres opvækst

Morten Pape boede i de første 20 år af sit liv i et af Københavns mest berygtede områder; ghettoen Urbanplanen. I sit foredrag fortæller han om opvæksten som etnisk dansker i ghettoen, om de kulturelle sammenstød og ikke mindst “os og dem-mentaliteten” og fremmedhadet, der særligt blev toneangivende i årene efter 9/11, og som kom til udtryk ved vrede, frustration og manglende forståelse på tværs af kulturer.
Morten Pape er uddannet manuskriptforfatter fra den alternative filmuddannelse Super16 i København. Han debuterede i november 2015 med romanen “Planen”, som han modtog BogForums Debutantpris for, og som han også holder foredrag om på skoler, biblioteker, kommuner m.v. landet over. 

Thomas Korsgaard er født i 1995 og opvokset uden for Skive. Han er student fra Ørestad Gymnasium og tidligere elev fra skrivelinjen på Vallekilde Højskole. Har blandt andet gjort sig bemærket som skribent for Zetland, hvor han udgav eBogs-singlen "Dengang jeg troede, jeg var assistent for Gustav.
I dag bor Thomas Korsgaard i Københavns Nordvestkvarter, langt væk fra provinsflækken Nørre Ørum og det sted, han voksede op. Han er 24 år og har skrevet to bøger om den barndomsby, han forlod som 17-årig. Det er en ærlig skildring af en uskøn opvækst i provinsen. Om at vokse op i en familie, der gynger mellem kærlighed og kaos, og hvor bekymringerne til tider hænger så tungt, at de kvæler al håb om bedre tider.

Foredraget koster 125 kr. inkl. en forfriskning
Køb billet her på siden eller ved indgangen efter først-til-mølle-princippet.

Foregår på 2. sal i glasgangen.

Dette foredrag er støttet af Statens Kunstfond.