Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
100 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
For voksne

Den der lever stille

03.10.19
Foredrag med forfatter Leonora Christina Skov

Leonora Christina Skov fortæller om sin seneste bog; "Den, der lever stille".

Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om at vokse op som den ensomme Christina i en familie, hvor mor endelig ikke må græde, og far endelig ikke må blive vred, og om at flytte til København og genskabe sig selv som forfatteren Leonora, der til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst.

- Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over.

I foredraget fortæller Leonora Christina Skov om den voldsomme skriveproces, når man smider fiktionens forklædninger og skriver om faktiske mennesker, om at miste det hele og finde sig selv, og om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.

Foredraget krydres med oplæsning og spørgsmål fra salen. I pausen er det muligt at købe et eksemplar af bogen og få den signeret.

Leonora Christina Skov har vundet De Gyldne Laurbær for romanen.

Foregår på 2. sal i glasgangen.

Pris 100 kr. inkl. en forfriskning i pausen.
Billetter købes her på siden eller betales kontant ved indgangen efter først til mølle princippet.