Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
75 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
For voksne

AFLYST "Hvis man ikke vidste bedre"

06.10.22
Foredrag med forfatter Lotte Kirkeby

Vi får besøg af forfatter Lotte Kirkeby, der i januar udgav en spritny roman: ”Hvis man ikke vidste bedre”. Bogen har høstet stor ros hos anmelderne.
Lotte Kirkeby vil fortælle om bogen og læse udvalgte passager højt. 

I romanen vender en kvinde tilbage til den by, hvor hun boede sammen med sin mand og sin datter. I gensynet med det kendte konfronteres hun med sin fortid, sine valg og det fællesskab, som hun aldrig selv blev en del af.

I "Hvis man ikke vidste bedre" fortsætter den undersøgelse af de tætte og svære relationer, som Lotte Kirkeby indledte med novellesamlingen "Jubilæum" og romanen "De nærmeste", der blev nomineret til DR Romanprisen i 2020.

Lotte Kirkeby blev født i 1970 og boede de første år af sit liv med sine forældre og sin storesøster i Kjellerup i Midtjylland. Efter forældrenes skilsmisse flyttede fireårige Lotte med sin mor og søster til et villakvarter i Skive, og faren bosatte sig lidt uden for byen på en herregård. Barndommen var derfor delt op i hverdagen som bybarn på villavejen i Skive og livet på landet hver anden weekend.

Foregår i glasgangen på 2. sal.

Foredraget koster 75 kr. inkl. kaffe og kage.

Køb billet her på siden.