kager

Om dette arrangement

Tid
13:00 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek
For alle

Den store bagedyst - En hygge- og familiedag for alle børn og voksne

06.04.19
Familiens bedste kage

Lørdag den 6. april kl. 13-16 afholder vi en konkurrence om, hvem der kan bage ”familiens bedste kage”. Har I en kage som I bare bager igen og igen i jeres familie, og har I lyst til at deltage i konkurrencen, kan du bestille billet her på siden. Der vil være fine præmier til de 3 bedste kager. Det handler mest om smagen. Så det behøver ikke at være et stort kunstværk for at man kan deltage – men det gør selvfølgelig ikke noget, hvis kagen også ser lækker og indbydende ud. Alle kager til konkurrencen skal indleveres senest kl. 14. Alle børn kan også lave sin helt egen favorit lagkage på biblioteket. Vi stiller alle remedier til rådighed så man kan lave lige den kage man bedst kan lide. Design din helt egen dækkeserviet, gerne med din egen helt personlige livret. Pia Wolsgård står klar til at hjælpe dig i gang og komme med gode ideer til layout.

Kl. 13-14.30 Byg-selv-mini-lagkage. Alle børn kan lave deres egen lagkage. Design din helt egen dækkeserviet
Kl. 14.30 De 3 vindere i den store bagedyst findes. Dommer i konkurrencen er Borgmester Peder Chr. Kirkegaard, bagermester i Føtex Christian La Cour og bibliotekar Laila Laustsen.   
Kl. 15-16 Artimik fra Musikskolen hygger og underholder mens vi smager på kagerne. Der er gratis kaffe og saftevand.

OBS: Der skal kun bestilles billet, hvis du vil komme med en kage og deltage i bagedysten.


I marts og april måned deltager Skive Bibliotek sammen med DR og biblioteker i hele landet i temaet ”Maden mellem os”, hvor vi går på opdagelse i maden som kulturfænomen og som samlingspunkt.